Uploade sitefiler

Du kan når som helst uploade billeder og dokumenter, som du vil bruge til dit site, fra brugergrænsefladen i Oracle Content Management. Du kan også uploade filer fra Site Builder, når du arbejder med baggrundsbilleder og med billed-, galleri- og dokumentkomponenter.

Når du bruger billed- og dokumentfiler til sites, kan du bruge billeder, der er gemt på sitet eller på en anden lokation, som du har adgang til. Du kan også bruge billeder, der er blevet delt med dig, eller som du uploader fra en lokal fillokation eller en netværksfillokation.

Uploade filer

Sådan uploader du en eller flere filer fra en lokal fillokation eller en netværksfillokation:

  1. Klik på Dokumenter, og gå til den lokation, hvor du vil gemme filen. Klik på Opret for at tilføje en ny mappe på den aktuelle lokation.

  2. Klik på Upload.

  3. Find og vælg en eller flere filer, og klik derefter på Åbn.

Uploade filer i editoren

Når du arbejder med baggrundsbilleder eller med komponenter såsom dokumenter eller billeder, kan du uploade filer direkte, hvis den fil, som du vil bruge, ikke findes på en Oracle Content Management-lokation.

Sådan kan du for eksempel uploade en eller flere filer fra en lokal fillokation eller en netværksfillokation til brug med en gallerikomponent:

  1. Du føjer billeder til et galleri ved at klikke på galleriets menuikon Ikonet Komponentmenu, vælge Indstillinger og klikke på Billeder på fanen Generelt.

  2. Klik på Tilføj billeder.

  3. Gå til den lokation, hvor du vil gemme filen, eller klik på Opret for at tilføje en ny mappe på den aktuelle lokation.

  4. Klik på Upload.

  5. Find og vælg en eller flere filer, og klik derefter på Åbn.

  6. Vælg et eller flere billeder i informationsbasen, og klik på OK.

    Bemærk:

    Vinduet viser alle de tilgængelige filer. Vælg den filtype, der passer til konteksten. Hvis du for eksempel vil vælge en billedfil, skal du vælge en fil med et gyldigt billedformat (GIF, JPG, JPEG, PNG eller SVG). Du opretter et link til filen ved at vælge Brug en reference til den oprindelige fil i stedet for at kopiere filen til sitet. Hvis du ikke angiver dette valg, gemmes der en kopi af filen sammen med sitet, og der refereres til den fra sitet.