Deling af en kanal svarer til at dele en fil eller mappe. Du skal blot vælge kanalen, klikke på Medlemmer, vælge medlemmerne og vælge den rolle, som de kan have. Du kan dele med enkeltpersoner eller grupper.
Hvis du tildeler nogen rollen Manager, skal du sørge for, at den pågældende person også har rollen siteadministrator. Det gør det muligt for brugeren at håndtere informationsbasen fuldt ud, herunder at tilføje andre brugere, publicere sitet, håndtere kanalerne og udføre andre administrative opgaver.
Når du opretter et site, oprettes der automatisk en publiceringskanal med sitets navn som dens eget navn. Du kan ikke redigere nogen af detaljerne om kanalen, undtagen dens beskrivelse, og du kan ikke direkte dele kanalen med andre. Du skal dele den ved at dele sitet.
Brugere uden en administrativ rolle kan målrette aktiver til en kanal, uden at kanalen deles med dem. Du skal imidlertid dele en kanal med en person, der som minimum har en bidragyderrolle, så denne person kan publicere eller fjerne publicering af aktiver. Selvom personen har en managerrolle i informationsbasen, skal personen også have en rolle i kanalen for at kunne bruge den til publicering.