Bruge filer og mapper

Du arbejder med filer og mapper i området Dokumenter. Åbn området Dokumenter ved at åbne navigationspanelet og derefter trykke på Dokumenter.

Du kan også se dine filer i appen Filer, på Oracle Content-lokationen, men du kan kun udføre de handlinger, som understøttes af appen Filer. Du kan for eksempel ikke uploade en fil, mens du får vist Oracle Content-lokationen i appen Filer.

Hvis du vil oprette en mappe, skal du gå til den lokation i området Dokumenter, hvor mappen skal være, trykke på Ikonet Tilføj og derefter trykke på Opret mappe. Indtast et mappenavn og en valgfri beskrivelse. Du kan ikke bruge symboler som / \ ? og * i navnet. Tryk på OK, når du er færdig.

Hvis du vil uploade en fil, skal du gå til den lokation i området Dokumenter, hvor du vil tilføje filen, trykke på Ikonet Tilføj og derefter trykke på Upload medier eller filer. Klik på et af ikonerne for at vælge den fil- eller medietype, som du vil uploade, vælg filen, og tryk derefter på Udført.

Når du har listen over filer og mapper foran dig, kan du udføre følgende handlinger ved at trykke på menuikonet Flere og derefter trykke på handlingen:

Gå til samtale Starte eller se en samtale om en fil eller mappe.
Vis egenskaber Åbne siden med mappe- eller filegenskaber. Det er også her, du kan få adgang til versionshistorikken og gennemse eller oprette links til elementet.
Del link Oprette et link til filen eller mappen.
Medlemmer Føje medlemmer til mappen.
Åbn i... (kun filer) Åbn en fil ved hjælp af en app på din enhed, eller gem filen på din enhed.
Send (kun filer) Sende en kopi af en fil ved hjælp af en app på enheden.
Rediger tags Føje et nøgleord eller tag til et element, så de er lette at finde, når du søger efter dem.

Når du har egenskaberne for filer eller mapper foran dig, kan du også udføre følgende handlinger:

Ikonet Download (kun filer) Downloade en fil til brug offline.
Ikonet Del Åbne filen i en anden app (kun filer), sende filen (kun filer) eller dele et link til filen eller mappen.
Ikonet Medlemmer Se eller redigere med medlemmerne og de tildelte roller for filen eller mappen.
ikonet Foretrukne Markere et element som foretrukket eller fjerne et foretrukket element. Hvis du vil se en liste over dine foretrukne, skal du trykke på rullemenuen ud for overskriften på siden Dokumenter og vælge Foretrukne.
menuikonet Flere Vise yderligere valg:
  • Slet: Gør det muligt at slette en fil eller en mappe.
  • Gå til samtale: Bruges til at starte en samtale om en fil eller mappe.
  • Reserver/Ryd reservation: bruges til at håndtere filreservationer.
  • Kopier: Bruges til at kopiere en fil eller en mappe til en ny lokation.
  • Flyt: Bruges til at flytte en fil eller en mappe til en ny lokation.
  • Omdøb: Bruges til omdøbning af en fil eller en mappe.

Du kan udføre yderligere handlinger og håndtere flere filer eller mapper ved at trykke længe på en fil eller mappe og derefter vælge de filer, som du vil håndtere. Brug valgene nederst på skærmen:

ikonet Foretrukne Markere et element som foretrukket eller fjerne et foretrukket element. Hvis du vil se en liste over dine foretrukne, skal du trykke på rullemenuen ud for overskriften på siden Dokumenter og vælge Foretrukne.
Ikonet Kopier Kopiere filer eller mapper.
Ikonet Flyt Flytte filer eller mapper.
Ikonet Slet Slette filer eller mapper.
Ikonet Reserver (kun filer) Reservere en fil eller rydde din reservation.

Tip!

Sletning af elementer

  • Hvis du vil slette en delt mappe eller en fil i en delt mappe, kan du ikke gøre det, hvis din rolle ikke tillader det. Hvis du for eksempel har rollen Downloader i en mappe, kan du ikke slette filer.
  • Slettede elementer flyttes til mappen Papirkurv. Herfra kan du slette elementet permanent eller gendanne det. Elementer forbliver i papirkurven, indtil en af følgende begivenheder indtræffer:
    • Du sletter dem permanent.
    • Din papirkurvkvote er nået.
    • Papirkurven tømmes automatisk i henhold til det interval, der er angivet af tjenesteadministratoren, som er den person, der er ansvarlig for at håndtere tjenesten for din organisation.
    • Du gendanner elementet fra papirkurven.

Kopiering af elementer

  • Hvis du kopierer en fil til den oprindelige lokation, gemmes den med et nummer efter filnavnet, der angiver, at det er en kopi. Hvis du for eksempel allerede har en fil med navnet Statusrapport.docx, får en ny kopi af filen navnet Statusrapport(2).docx.

Reservation af filer

  • Hvis du vil reservere en fil, skal du trykke længe på filnavnet og derefter vælge filen. Tryk på ikonet Reserveret nederst på skærmen.
  • Andre kan rydde reservationen, hvis de skal bruge filen. Hvis de gør det, modtager du en e-mail med oplysninger om, hvem der ryddede den og hvornår.
  • Hvis nogen forsøger at uploade en ny version af en fil, som du har reserveret, kan de rydde reservationen og uploade den nye version. Hvis det sker, modtager du en e-mail.