Du oplever sandsynligvis ikke problemer med filsynkronisering, fordi synkroniseringsklienten til desktop løser de fleste af dem automatisk. Der kan dog til tider være en mere alvorlig bagvedliggende årsag, så du skal gøre noget for at løse problemet.
Hvis der er et problem, får du muligvis vist i meddelelsesområdet eller ud for en fil i mappen Oracle Content.
Du kan få vist alle problemer ved at vælge Synkroniser problemer ved hjælp af en af følgende metoder:
Højreklik på i meddelelsesområdet (Windows) eller området med menulinjetilføjelser (Mac).
Klik på , og klik derefter på
.
Vinduet Problemer åbnes med en liste over filer og problemer. Klik på et punkt for at få vist en forklaring af problemet og et forslag til, hvordan du løser det. Når du har foretaget ændringer, kan listen opfriskes automatisk, eller du kan klikke på Prøv igen eller Prøv alle igen for at rydde alle problemer.
Du får muligvis en systemfejl, som normalt skyldes et problem med cloud-forbindelsen. Klik på for at se fejlen. Der vises en fejldialogboks, og muligvis vises linket Vis detaljer, hvor du kan få mere at vide om problemet.
Hvis du redigerer en fil i en delt mappe, og en anden reserverer filen, mens du redigerer den, opstår der en synkroniseringsfejl. Dine ændringer gemmes ikke, medmindre du tilsidesætter reservationen og eksplicit gemmer filen fra dialogboksen Problemer.
Hvis synkroniseringsprocessen kører langsomt, kan desktop-appen optimeres, så ydeevnen bliver bedre. Den database, der sporer dine synkroniserede filer, vokser efterhånden og kan reducere produktiviteten. Klik på Hjælp, og klik derefter på Fejlfinding i menuen . Klik på Optimer for at fjerne gamle data.
Filkonflikter
Konflikter opstår, når en fil ændres på mere end én computer samtidig. Den første version af den fil, der skal gemmes eller uploades til clouden, anses for at være den nye autentiske fil, og denne fil synkroniseres derefter på tværs af alle computere og clouden. En undtagelse er, hvis den eneste ændring er filens navn. I det tilfælde anvendes det nye navn på den autentiske fil, og den synkroniseres.
Hvis nogen forsøger at gemme eller uploade en anden version af filen, opbevares den i Oracle Content, men får et andet navn. Den pågældende fil synkroniseres ikke automatisk på tværs af computere.
Hvis du vil synkronisere en version af filen, der ikke var den første, som blev gemt, skal du selv omdøbe den pågældende fil. Dette bevirker, at desktop-appen behandler filen, som om den var ny, og den synkroniseres til alle computere og clouden. Denne nye version af filen opbevares sammen med den oprindelige fil. Du kan derefter beslutte, om du vil beholde begge versioner, kun beholde den nyeste version eller flette filernes indhold sammen.
Desktop-appen fletter ikke indholdet af filer i konflikt sammen. I nogle applikationer (for eksempel Microsoft Word) kan du sammenligne filers indhold. Det betyder, at du kan se forskellene mellem to filer og beslutte, hvilket indhold fra hver fil der skal gemmes.
Elementer, der ikke synkroniseres
Følgende fil- og mappetyper synkroniseres ikke:
Skjulte filer, for eksempel systemfiler
Midlertidige filer (der begynder med en tilde (~) eller har filtypenavnet .tmp)
Windows-genveje
Symbolske links (symlinks)
Skjulte mapper
Krypterede mapper på Mac-computere
Filer, hvis navn indeholder et af følgende tegn: | \ / ? " : < > *
Filer, der er kendt for at indeholde virus. Hvis en lokal virusscanner ikke er aktiveret, overføres en inficeret fil fra Oracle Content-mappen til clouden under synkronisering. Der scannes den for virus og flyttes til mappen Papirkurv.
Filer, hvis sti overskrider grænsen på 247 tegn i Windows, bliver synkroniseret, men lange stier kan medføre problemer, hvis du bruger Windows. Denne grænse gælder ikke filer i clouden eller på Mac-computere.
Mapper i Rejsetaske synkroniseres, som om de var normale Windows-mapper. Specialfunktionerne i mapper i Rejsetaske understøttes ikke.