Typiske organisationsroller

Når du opretter brugere, giver du dem de applikationsroller, som de skal have for at kunne udføre deres opgaver i Oracle Content Management. Disse brugere falder typisk ind under en af følgende organisationsroller (eller brugertyper) og skal have de anførte applikationsroller.

Du kan oprette grupper til dine organisationsroller og tildele grupperne de viste brugerroller. Derefter kan du tilføje brugere i disse grupper for automatisk at tildele dem de relevante brugerroller.

Organisationsrolle Nødvendige applikationsroller
Anonym bruger

Anonyme brugere er forbrugere, som kommunikerer med dit firma gennem jeres offentlige website, mobilsite eller andre digitale oplevelser for at høre om dit firmas tilbud. Anonyme brugere kan interagere med jeres offentlige website, downloade dokumenter eller foretage køb.

  • Anonyme brugere behøver ingen brugerkonto eller brugerrolle.
Gæst

Gæster er også forbrugere, som kommunikerer med dit firma gennem jeres offentlige website, mobilsite eller andre digitale oplevelser for at høre om dit firmas tilbud. Ligesom anonyme brugere kan gæster interagere med jeres offentlige website, downloade dokumenter eller foretage køb, men de kan også interagere med specifikke sikre sites og logge på tjenester, som dit firma udbyder.

  • Sitegæst
Medarbejder

Medarbejdere deler dokumenter med kollegaer og ser dokumenter, der er delt med dem. De samarbejder gennem delte samtaler. De kan oprette teamsites eller partnersites ud fra forudoprettede standardskabeloner.

  • Standardbruger
Indholdsbidragyder

Indholdsbidragydere skriver artikler, der bliver publiceret på dine sites, og kan handle om dine produkter eller et bestemt forretningsområde. Disse artikler (i form af indholdselementer) omfatter billeder, videoer og andre digitale aktiver, som gør det nemt for dine kunder at forstå produktfunktioner og -specifikationer. Indholdsbidragydere deler også data og samarbejder ligesom en medarbejder. En indholdsbidragyder er en bruger, der har rollen Bidragyder i en eller flere informationsbaser.

  • Virksomhedsbruger
Indholdsadministrator/indholdsoversætter

Indholdsadministratorer er ansvarlige for kvaliteten af det indhold, der er relateret til et produkt. De gennemgår afsendt indhold for at sikre dets relevans og præcision og publicerer derefter indholdet. De kan også oprette nye indholdstyper og taksonomier, der skal bruges til dine sites.

Indholdsoversættere administrerer også indhold. De afsender indhold til oversættelsesleverandøren, korrekturlæser returneret indhold og oversætter sommetider artikler manuelt.

Indholdsadministratorer deler også data og samarbejder lige som en medarbejder.

  • Indholdsadministrator
  • Virksomhedsbruger
Informationsbaseadministrator

Informationsbaseadministratorer organiserer oprettelse og publicering af indhold, hvilket kræver konfiguration af aktivinformationsbaser, håndtering af indholdsredaktørers roller og tilladelser, visning af indholdsmetrikker samt konfiguration af indholds-workflows, publiceringskanaler og lokaliseringspolitikker, som dit firma bruger til at levere oplevelser. De interagerer med back-end-udviklere for at definere data eller krav til indholdsintegration. De deler også data og samarbejder ligesom en medarbejder. En informationsbaseadministrator er en bruger, der har rollen Manager i en eller flere informationsbaser.

  • Informationsbaseadministrator
  • Virksomhedsbruger
Siteadministrator

Du kan begrænse oprettelse af sites, skabeloner og komponenter til siteadministratorer. Siteadministratorer opretter og håndterer standard- og virksomhedssites. De kan bede systemadministratoren om at installere standardsiteskabeloner, bede en udvikler om at oprette tilpassede komponenter, temaer eller skabeloner til nye sites eller bede en indholdsarkitekt om at oprette nye indholdstyper for indholdselementer, der skal bruges på sites. De deler også data og samarbejder ligesom en medarbejder.

  • Siteadministrator
  • Virksomhedsbruger
Udvikler

Udviklere udvikler og konfigurerer tilpassede komponenter, virksomhedstemaer og standardskabeloner, som kollegaer kan bruge til at oprette teamsites eller partnersites. De konfigurerer integrationer mellem Oracle Content Management og andre tjenester. De deler også data og samarbejder ligesom en medarbejder.

En udvikler med rollen Virksomhedsbruger kan også oprette virksomhedsskabeloner.

  • Udvikler
  • Virksomhedsbruger
Content Capture-administrator

Content Capture-administratorer designer og tilpasser workflows eller procedurer til opsamling af indhold, der bruges til massebehandling af fysiske og elektroniske dokumenter i forbindelse med forskellige forretningsscenarier.

Procedureansvarlige tildeles typisk både manager- og brugerrollerne, så de kan konfigurere procedurer og teste dem i klienten.

  • Capture-administrator
  • Capture Client-bruger
  • Standardbruger
Content Capture Client-bruger

Content Capture Client-brugere scanner eller importerer dokumenter i Oracle Content Management.

  • Capture Client-bruger
Tjenesteadministrator

Tjenesteadministratorer konfigurerer og håndterer din Oracle Content Management-tjeneste. De kan integrere Oracle Content Management med andre forretningstjenester og få adgang til driftsanalyser for at overvåge nøglebrugsmetrikker for tjenesten.

  • Tjenesteadministrator
  • Standard- eller virksomhedsbruger

Der er flere brugere involveret i kørslen af Oracle Content Management, for eksempel integrationsbrugeren, men de er interne brugere, ikke faktiske personer. Du har også en cloud-kontoadministrator, men denne bruger oprettes automatisk, når du bliver tilmeldt Oracle Cloud. Se Applikationsroller.