C Central Smart View-URL og skrivebeskyttede klynger

Du kan konfigurere adgang til flere Essbase-servernoder fra Smart View-forbindelsespanelet ved hjælp af én central URL. For at levere høj tilgængelighed og belastningsfordeling for kuber, der bruges intensivt til forespørgsel og rapportering, kan du oprette aktiv-aktiv (skrivebeskyttede) klynger af identiske Essbase-kuber.

Bemærk:

Denne funktion er kun tilgængelig ved uafhængige ibrugtagninger.

Som standard er kun én Essbase-servernode, der normalt har navnet EssbaseCluster, tilgængelig fra Smart View. Hvis du vil aktivere centraliseret URL-adgang til mere end én servernode, skal du udføre nogle konfigurationstrin.

På billedet nedenfor fra Smart View vises følgende:


Flere Essbase-servernoder, der er tilgængelige under en central Smart View-URL. URL'en til denne private forbindelse er https://iad150.example.com:9001/essbase/smartview. Noderne er repræsenteret af aliasserne PHX250 og LocalMachine. En skrivebeskyttet klynge er repræsenteret som ROcluster (med applikationen Sample nedenunder, udvidet til at vise databasen Basic).

  • Den centrale Smart View-URL til denne private forbindelse er https://iad150.example.com:9001/essbase/smartview.

  • To Essbase-servere, der har aliasserne PHX250 og LocalMachine, kører på separate instanser, som en administrator har konfigureret til at være tilgængelige under én central Smart View-URL.

  • Noden med navnet Sample-Readonly er en aktiv-aktiv (skrivebeskyttet) klynge. En skrivebeskyttet klynge er ikke påkrævet ved adgang via central Smart View-URL men er en tilgængelig valgmulighed, hvis du vil konfigurere en kube med høj tilgængelighed uden tilbageskrivning.

Hvis du vil aktivere adgang via én URL til flere Essbase-instanser fra Smart View, skal du vælge et workflow, der afhænger af din ibrugtagningstype.

Workflowene udelukker gensidigt hinanden. Hvis Essbase er konfigureret med EPM Shared Services, viser den centrale Smart View-URL kun Essbase-instanser, som er registreret i EPM.