Emner
Du kan oprette forbindelse til mange typer datakilder, herunder cloud-databaser, lokale databaser og mange almindeligt anvendte applikationer som for eksempel Dropbox, Google Drive og Amazon Hive.
Du opretter en forbindelse for hver datakilde, som du vil have adgang til i Oracle Analytics. Når du har oprettet forbindelse, kan du visualisere dine data og få indsigt.
En datakilde er enhver tabelstruktur. Her kan du se datakildeværdier, når du har indlæst en fil eller sendt en forespørgsel til en tjeneste, som returnerer resultater.
En datakilde kan indeholde alle følgende:
Du kan analysere en datakilde alene, eller du kan analysere to eller flere datakilder samme, afhængigt af hvad datakilden indeholder. Hvis du bruger flere kilder sammen, skal der findes mindst én matchningskolonne i hver kilde. Der er følgende krav for matchning:
Når du gemmer en projektmappe, synkroniseres tilladelserne mellem projektmappen og de eksterne kilder, som den bruger. Hvis du deler projektmappen med andre brugere, deles de eksterne kilder også med de samme brugere.
Alle data, som du uploader (som et datasæt), lagres sikkert i Oracle Cloud.
Du kan kombinere datakilder med emneområder for at undersøge og analysere dataene.
Et emneområde kan enten udvide en dimension ved at tilføje attributter eller udvide fakta ved at tilføje målinger og eventuelt attributter. Du kan ikke definere hierarkier i datakilder.
Et emneområde organiserer attributter i dimensioner, ofte med hierarkier, og et sæt nøgletal, ofte med komplekse beregninger, der kan analyseres mod dimensionsattributterne. Det kan for eksempel være nøgletallet nettoindtægt efter kundesegment i det indeværende kvartal og det samme kvartal sidste år.
Når du bruger data fra en kilde, for eksempel en Excel-fil, tilføjer filen oplysninger, som er nye i emneområdet. Antag for eksempel, at du har købt demografiske oplysninger for postnumre eller oplysninger om kreditværdighed for kunder, og du vil bruge disse data i en analyse, før du tilføjer dataene i et datavarehus eller et eksisterende emneområde.
Når du bruger en kilde enkeltstående, betyder det, at dataene fra kilden bruges uafhængigt af et emneområde. Det er enten en enkelt fil eller flere filer, der bruges samme, og i begge tilfælde involverer det ikke et emneområde.
Du kan udvide dimension ved at tilføje attributter fra en datakilde til et emneområde:
Du kan kun foretage matchninger med en enkelt dimension.
Sættet af værdier i matchede kolonner er entydigt i datakilden. Hvis datakilden for eksempel matcher postnumre, er postnumrene i kilden entydige.
Du kan foretage matchninger mellem én kolonne eller flere sammensatte kolonner. Match med én kolonne kan for eksempel være, at produktnøgle matcher produktnøgle. For sammensatte kolonner kan firma for eksempel matche firma, mens afdeling matcher afdeling.
Alle andre kolonner skal være attributter.
Du kan tilføje nøgletal fra en datakilde til et emneområde:
Du foretager matchninger med en eller flere dimensioner.
Sættet af værdier i matchede kolonner er ikke nødvendigvis entydigt i datakilden. Hvis datakilden for eksempel er et sæt af salg, der er matchet med dato, kunde og produkt, kan du have flere salg af et produkt til en kunde den samme dag.
Du kan foretage matchninger mellem én kolonne eller flere sammensatte kolonner. Match med én kolonne kan for eksempel være, at produktnøgle matcher produktnøgle. I forbindelse med sammensatte kolonner opretter City og State fra forskellige kolonner for eksempel sammensætningen City_State i en kundes adresse.
En datakilde, der tilføjer målinger, kan inkludere attributter. Du kan bruge disse attributter sammen med eksterne målinger og ikke sammen med organiserede målinger i visualiseringer. Når du for eksempel tilføjer en kilde med salgstallene for en ny forretning, kan du matche disse nye salgstal med en eksisterende tidsdimension og intet andet. Dataene kan inkludere oplysninger om de produkter, som denne nye virksomhed sælger. Du kan vise salgene for den eksisterende virksomhed med tallene for den nye virksomhed efter tid, men du kan ikke vise den gamle virksomhedsindtægt efter nye virksomhedsprodukter, ligesom du ikke vise ny virksomhedsindtægt efter gamle virksomhedsprodukter. Du kan vise ny virksomhedsindtægt efter tid og nye virksomhedsprodukter.
Du kan arbejde med datakilder, som enten omfatter eller ikke omfatter en målingskolonne.
Du kan matche tabeller med målinger med andre tabeller med en måling, en dimension eller begge dele.
Når du matcher tabeller med andre tabeller med målinger, behøver tabellerne ikke at have samme finhedsgrad. Du kan for eksempel matche en tabel over dagligt salg med en tabel over salg pr. kvartal.
En tabel uden målinger behandles som en dimension.
Match kan foretages mellem en enkelt kolonne eller flere sammensatte kolonner. Et match mellem en enkelt kolonne kan være produktnøglen i én tabel, der matcher produktnøglen i en anden tabel. Et match mellem sammensatte kolonner kan være, hvis firma- og virksomhedsenheden i én tabel matcher firma- og virksomhedsenheden i den anden tabel.
Alle andre kolonner skal være attributter.
Dimensionstabeller kan matches med andre dimensioner, eller de kan matches med tabeller med målinger. En tabel med kundeattributter kan for eksempel matches med en tabel med demografiske attributter, forudsat at begge dimensionerne har entydige Kunde-nøglekolonner og Demografi-nøglekolonner.