Bore i resultater

Du kan bore i resultater.

Emner:

Om boring

Med boring kan du navigere gennem hierarkiske niveauer af data i visninger på en hurtig og nem måde.

Mange af resultaterne, der vises i visninger, repræsenterer hierarkiske datastrukturer. Metadataene angiver disse hierarkier, og dette gør det muligt for dig at få adgang til forskellige detaljeringsniveauer i dem.

  • Bor ned for at få vist data mere detaljeret, så flere medlemmer vises.

  • Bor op for at få vist færre data.

I resultaterne for analysen af varemærkeindtægt kan du for eksempel bore efter flere data i et diagram med indtægt pr. produkt. For at gøre dette kan du klikke på datapunktet Mobiltelefoner. Der vises flere data i diagrammet, for eksempel indtægt for mobiltelefoner pr. salgskontor i hvert af de seneste tre år.

Bore i tabeller og andre visninger

Når du borer ned i en tabel, pivottabel, varmematrix eller Trellis, føjes detaljeniveaudataene til de aktuelle data.

Når du for eksempel borer fra et kontinent, viser tabellen data for kontinentet og for landene på det pågældende kontinent.

  1. Hold markøren over en værdi i en visning.

    Værdien understreges.

  2. Klik på den overskrift eller det medlem, som du vil bore ned i.

    Der føjes flere detaljer til tabellen eller Trellis'en.

    Hvis du vil bore i en hierarkisk kolonne i tabeller, pivottabeller og Trellis'er, skal du klikke på ikonet Udvid eller Skjul ud for et medlem.

    Du kan også bruge genvejsmenuen til at udvide og skjule kolonner.

Bore i diagrammer

Når du borer ned i et diagram, erstatter detaljeniveaudataene de aktuelle data.

Når du for eksempel borer ned fra et kontinent, viser diagrammet data for landene på det pågældende kontinent, men ikke for kontinentet selv.

  • Klik på en label på enhver akse eller i forklaringen.
  • Klik på et datapunkt.
  • Der vises flere detaljer i diagrammet.

Bore i kortvisninger

Boring i et kort gør dig i stand til at navigere gennem dataene. Boring er tilgængelig, når værktøjet Panorer er valgt, hvilket er angivet af en håndmarkør. Hvis du holder musemarkøren over kortdata, vises der et oplysningsvindue med forskellige oplysninger om den pågældende lokation.

Når du klikker på en region eller et punkt på kortet:

  • Hvis kolonnen er konfigureret som en master for en anden visning, opdateres den pågældende visning med de nyeste oplysninger.
  • Hvis kolonnen eller kortet er konfigureret til at bore ned i en kolonne eller udføre en enkelt handling, initieres boringen eller handlingen med det samme.
  • Hvis kolonnen er konfigureret til at udføre flere handlinger, eller hvis der kan udføres flere boringer, indeholder det viste oplysningsvindue en liste over handlingerne eller linkene for kolonnerne.

Alle kolonner, som du kan bore i, vises i oplysningsvinduet som linktekst. Når du klikker på linket for en simpel boring, borer du i dataene, kortet tegnes igen med et andet lag, og oplysningsvinduet lukkes. Hvis der er defineret handlingslinks, får du vist et pop-op-vindue med yderligere links.

Boring opdaterer kortformateringen, så den afspejler de data, der lige er boret i. Ved nogle boringer (for eksempel boring i et område) zoomer kortet til den angivne region, mens formateringen samtidig opdateres. Den måde, som du zoomer på, og de formater og geografiske niveauer, som kortet indeholder, har indflydelse på, hvad der vises. Formater har bestemte "zoomintervaller" og er synlige på forskellige zoomniveauer. Hvis du zoomer op igen, kan der vises et nyt format, hvis du zoomer ud forbi det borede formats zoomniveau.

Når du har boret ned, kan du bruge zoomskyderen til at bore op igen. Brug knappen Returner på en instrumentbrætside til at få vist den oprindelige kortvisning på det zoom- eller boreniveau, der blev anvendt, før du begyndte at bore.