Avancerede emner

Du kan forøge datoparametre og definere et destinationsfilnavn dynamisk.

Oprette stigende datoparametre

Du kan angive udtryk i rapportens datoparameterfelter.

Hvis den planlagte rapport indeholder datoparametre, kan du ikke ændre datoværdierne, når du indtaster værdier for plandatoerne. De samme datoparametre benyttes, hver gang en planlagt instans af rapporten køres. Hvis det er nødvendigt at ændre datoparametrene for hver kørsel, kan du indtaste et udtryk i datoparameterfeltet, så planlæggeren kan beregne datoen, hver gang rapportjobbet kører.

Hvis du for eksempel opretter en plan for en rapport, som køres hver mandag for at indsamle data fra den forrige uge, skal du opdatere datoparametrene, så rapporten opdateres til den første og sidste dato i den forrige uge.

Indtast en af følgende funktioner i den viste syntaks for at beregne den omtrentlige dato på det planlagte runtime for rapporten:

  • {$SYSDATE()$} - Dags dato, systemdatoen på den server, hvor BI Publisher kører.

  • {$FIRST_DAY_OF_MONTH()$} - Den første dag i indeværende måned

  • {$LAST_DAY_OF_MONTH()$} - Den sidste dag i indeværende måned

  • {$FIRST_DAY_OF_YEAR()$} - Den første dag i indeværende år

  • {$LAST_DAY_OF_YEAR()$} - Den sidste dag i indeværende år

Datofunktionskaldene i parameterværdierne beregnes ikke, før planlæggeren behandler rapportjobbet.

Du kan også indtaste udtryk ved hjælp af plustegnet (+) og minustegnet (-) for at lægge dage til eller trække dem fra på følgende måde:

  • {$SYSDATE()+1$}

  • {$SYSDATE()-7$}

Hvis du i dette eksempel vil indsamle data fra den forrige uge, hver gang planen køres, skal du indtaste følgende i rapportens datoparameterfelter:

  • Dato fra: {$SYSDATE()-7$}

  • Dato til: {$SYSDATE()-1$}

Du kan angive datofunktionerne som standardparameterværdier i datamodellen. I dette tilfælde beregnes datoparameteren i overensstemmelse med det udtryk, som er angivet for standardværdien, hver gang en bruger får vist rapporten fra rapportviseren.

Definere et destinationsfilnavn dynamisk ved hjælp af et dataudtryk

Når du indtaster navnet på den eksterne fil for en webmappe eller FTP-destination, kan du indtaste et datoudtryk, der dynamisk skal inkluderes i filnavnet. Datoen angives ved runtime ved at bruge serverens tidszone.

Datoudtrykkene beskrives i følgende tabel.

Udtryk Beskrivelse

%y

Viser året med fire cifre: Eksempel: 2011

%m

Viser måneden med to cifre: 01-12 (hvor 01 = januar)

%d

Viser datoen med to cifre: 01-31

%H

Viser antal timer med to cifre baseret på en 24-timers dag: 00-24

%M

Viser antal minutter med to cifre: 00 - 59

%S

Viser antal sekunder med to cifre: 00 - 59

%l

Viser antal millisekunder med tre cifre: 000 - 999

Eksempler

Brug disse eksempler til at oprette et filnavn med datoen tilføjet i slutningen og et filnavn, hvor datoen er tilføjet i begyndelsen, og klokkeslættet er tilføjet i slutningen.

Sådan opretter du et filnavn, hvor datoen, måneden og året er vedhæftet, for eksempel:

minfil_01_11_2010.pdf

Indtast følgende:

minfil_%d_%m_%y.pdf

Sådan oprettes et filnavn, hvor datoen, måneden og året sættes foran, og time og minuttallet sættes bagved, for eksempel:

01_01_2010_minfil_22_57.pdf

Indtast følgende:

%d_%m_%y_minfil_%H_%M.pdf

Hvis filnavnet indeholder et udefineret udtryk, for eksempel min_fil_%a%b%c.pdf, bliver filen oprettet med navnet min_fil_%a%b%c.pdf.