5 Håndtering af taksonomier

En taksonomi er et hierarki af kategorier, der er mappet til din virksomhedsstruktur og bruges til at organisere dine aktiver og hjælpe brugerne med at finde aktiver ved at bore ned i det område, som de virker i. Du skal være indholdsadministrator for at kunne oprette og håndtere taksonomier.

Bemærk:

  • Hvis du bruger Oracle Content Management Starter Edition, er du begrænset til kun én taksonomi. Hvis du vil øge antallet af taksonomier og udnytte det komplette funktionssæt, skal du opgradere til Premium Edition.
  • Taksonomier er kun tilgængelige i Oracle Content Management, ikke i Oracle Content Management-Classic.

Du kan tildele en taksonomi til mere end én informationsbase, og du kan tildele flere taksonomier til en informationsbase. Du kan for eksempel oprette forskellige taksonomier for hver afdeling og hvert produkt eller initiativ i din virksomhed. Derefter kan du anvende taksonomierne "Marketingafdeling" og "Produkter" på din marketinginformationsbase og taksonomierne "Salgsafdeling" og "Produkter" på din salgsinformationsbase.

Når du opretter en taksonomi, starter den som en kladde. Når taksonomien er færdig, skal du flytte den op og knytte den til mindst én informationsbase, før den kan bruges. Managere for de tilknyttede informationsbaser får besked om, at taksonomien er klar, via e-mail. Derefter kan aktivbrugerne organisere indhold i kategorierne. Når du er klar til at gøre oplysningerne om aktivkategorisering offentligt tilgængelige for dine publicerede sites og aktiver, kan du publicere taksonomien.

Efterhånden som din virksomhed ændres, kan du opdatere dine taksonomier ved at oprette en ny kladdeversion. Ændringer, som du foretager i kladden, påvirker ikke organiseringen af informationsbasen. Når den opdaterede struktur er godkendt, kan du flytte den nye taksonomiversion op og bruge den i din organisation, hvorefter aktiverne omkategoriseres i henhold hertil. Du kan derefter publicere den nye version af taksonomien, når du er klar til at offentliggøre kategoriopdateringerne.

Siden Taksonomier viser som standard alle taksonomier, både kladder og opflyttede, sorteret efter navn. Hvis du vil filtrere listen efter status eller ændre sorteringsrækkefølgen, skal du bruge rullelisterne øverst på listen.

Du skal have administratorprivilegier til informationsbasen for at oprette en taksonomi.

Vælg et emne for at komme i gang: