Brugerroller

Det, som du kan se og gøre i Oracle Content Management, bestemmes af, hvordan ressourcer er delt, og hvilken rolle du er tildelt. Roller tildeles af din tjenesteadministrator, som er den person, der håndterer alle funktionerne i Oracle Content Management-tjenesten.

Organisationsroller bestemmer, hvilke opgaver en person skal udføre i organisationen. Brugerroller kontrollerer, hvilke funktioner en person kan se under brug af tjenesten. Og ressourceroller eller -tilladelser kontrollerer, hvad en person kan gøre med indholdselementer, filer osv.

Nogle almindelige organisationsroller omfatter:

  • Anonym bruger: En person, der benytter et offentligt website eller en anden digital oplevelse. Denne bruger kan downloade dokumenter eller foretage køb via en digital kanal.
  • Gæst: En person, som bruger dit website, mobilsite eller en anden digital oplevelse til at få oplysninger om firmaet. Gæster kan interagere med specifikke sikre sites, foretage et køb osv.
  • Medarbejder: En person, som deler dokumenter med kollegaer og ser dokumenter, der er delt. Personen kan også samarbejde gennem samtaler og oprette teamsites eller partnersites ud fra forudoprettede skabeloner.
  • Indholdsbidragyder: En person, som skriver artikler, der skal publiceres til en kanal.
  • Administratorer: Informationsbaseadministratorer opretter og vedligeholder informationsbaser, der bruges til at lagre digitale aktiver. Siteadministratorer opretter og håndterer sites, der enten er virksomhedssites eller standardsites. Indholdsadministratorer gennemgår afsendt indhold og afsender indhold til oversættelsesleverandører.
  • Udviklere: Udviklere opretter og vedligeholder værktøjer, der bruges til websites, herunder skabeloner, temaer og typografiark. Disse typer opgaver beskrives mere detaljeret i Developing with Oracle Content Management As a Headless CMS.

Brugerroller omfatter:

  • Administratorer, herunder en cloud-kontoadministrator, en identitetsdomæneadministrator, siteadministratorer, indholdsadministratorer, informationsbaseadministratorer, en lageradministrator og en berettigelsesadministrator.
  • Udviklere, herunder virksomhedsudviklere og standardudviklere.
  • Brugere, herunder standardbrugere, virksomhedsbrugere og integrationsbrugere.
  • Gæster

Ressourceroller omfatter:

  • Læser: Personer, som kan se indhold, men ikke kan redigere eller downloade det.
  • Downloader: Personer, som kan downloade den tilknyttede ressource og gemme den på sin egen computer.
  • Bidragyder: Personer, som kan se, downloade og redigere ressourcen.
  • Manager: Person, som har fuld kontrol over en ressource.

Få flere oplysninger...