Beregningsrækkefølgen i Essbase bestemmer rækkefølgen for udførelse af dynamisk beregning i hybrid tilstand. Du kan tilpasse beregningsrækkefølgen eller acceptere standarden, som er optimeret til høj ydeevne og afhængighedsanalyse.
Konceptet beregningsrækkefølge anvendes på udførelse af dynamisk beregning, uanset om det initieres af en dynamisk medlemsformel eller en dynamisk afhængighed i et beregningsscript. Når en celle evalueres i en flerdimensionel forespørgsel, kan den rækkefølge, som beregningerne skal udføres i, være tvetydig, medmindre beregningsrækkefølgen er angivet for at angive den påkrævede beregningsprioritet.
Du kan angive beregningsrækkefølgen for dimensioner eller medlemmer, eller du kan bruge standardberegningsfølgen i Essbase. Den laveste værdi, du kan angive for beregningsrækkefølge, er 0, og den højeste værdi, du kan angive, er 127. En højere beregningsrækkefølge betyder, at medlemmet beregnes senere. Et medlem med beregningsrækkefølgen 1 beregnes for eksempel før et medlem med beregningsrækkefølgen 2.
Når hybrid tilstand er aktiveret, matcher standardberegningsrækkefølgen næsten standardrækkefølgen for databaser med bloklagring:
| Dimensions-/medlemstype | Værdi for standardberegningsrækkefølge |
|---|---|
| Lagrede medlemmer | 0 |
| Medlemmer af spredte dimensioner | 10 |
| Medlemmer af tætte kontodimensioner | 30 |
| Medlemmer af tætte tidsdimensioner | 40 |
| Medlemmer af almindelige tætte dimensioner | 50 |
| Medlemmer af attributdimensioner | 90 |
| Dynamiske toniveau-medlemmer | 100 |
| MDX-beregnede medlemmer eller navngivne sæt (defineret i MDX WITH) | 120 |
Kort sagt kræver standardberegningsrækkefølgen i hybrid tilstand, at lagrede medlemmer beregnes før dynamisk beregnede medlemmer, og at spredte dimensioner beregnes før tætte dimensioner i den rækkefølge, som de vises i i outlinen (fra top til bund).
Dynamiske medlemmer (med eller uden formler), der ikke har en angivet beregningsrækkefølge, arver deres dimensions beregningsrækkefølge, medmindre de er tagget som toniveau.
Toniveau-beregning er en indstilling, som du kan anvende i bloklagringstilstand på medlemmer med formler, der skal beregnes to gange for at generere den korrekte værdi.
Bemærk:
Du må ikke bruge to-trins beregning med kuber i hybrid tilstand. Brug kun beregningsrækkefølge.
Toniveau kan ikke anvendes i hybrid tilstand, og eventuelle medlemmer, der er tagget som toniveau, beregnes til sidst, efter attributterne. I hybrid tilstand skal du implementere en tilpasset beregningsrækkefølge i stedet for toniveau, hvis standardberegningsrækkefølgen ikke opfylder dine krav.
Standardberegningsrækkefølgen i hybrid tilstand er optimeret til disse scenarier:
Fremadvisende referencer, hvor en dynamisk medlemsformel refererer til et medlem, der kommer senere i outline-rækkefølgen. Der er ingen outline-rækkefølge-afhængighed i hybrid tilstand.
Aggregering af underordnede værdier, der er baseret på outline-rækkefølge, matcher i højere grad aggregering ved hjælp af tilsvarende formler.
Dynamiske tætte medlemmer som afhængigheder i spredte formler. Hvis en spredt formel refererer til et tæt dynamisk medlem i hybrid tilstand, ignoreres referencen, fordi spredte dimensioner beregnes først. Du kan ændre dette ved at tildele en beregningsrækkefølge til den spredte dimension, der er højere end (beregnet senere end) den tætte dimensions beregningsrækkefølge.
Tilpasning af beregningsrækkefølgen
Hvis du har brug for at justere virkemåden for dynamiske beregninger i hybrid tilstand, kan en tilpasning af dimensioner og medlemmer hjælpe dig med at opnå dette, uden at der foretages betydelige ændringer af outlinen.
Hvis du implementerer en tilpasset beregningsrækkefølge, tilsidesætter den standardberegningsrækkefølgen. Hvis medlemmer eller dimensioner har den samme beregningsrækkefølge, løser den rækkefølge, som de vises i i outlinen (fra top til bund), konflikten.
Medmindre du tilpasser en beregningsrækkefølge for visse medlemmer, anvendes beregningsrækkefølgen for medlemmet i den øverste dimension på alle dynamiske medlemmer i dimensionen.
Hvis du vil ændre beregningsrækkefølgen, skal du bruge outline-editoren i Essbase-webinterfacet eller bruge Smart View (se Ændring af beregningsrækkefølgen for et valgt skæringspunkt).
Den laveste værdi, du kan angive for beregningsrækkefølge, er 0, og den højeste værdi, du kan angive, er 127. En højere værdi for beregningsrækkefølge betyder, at medlemmet beregnes senere.
Du kan udforske anvendelsesområder for beregningsrækkefølgen i beregningsrækkefølgeskabelonerne i det tekniske afsnit i galleriet med applikationsprojektmapper, som du finder i filkataloget i Essbase.
Bemærkninger vedrørende beregningsrækkefølge i ikke-hybrid tilstand
Følgende gælder i kuber med aggregeret lagring:
Beregningsrækkefølgen er angivet til 0 for alle dimensioner.
Aggregering udføres i outline-rækkefølge, med følgende undtagelser:
I ikke-hybride kuber med bloklagring er standardberegningsrækkefølgen:
spredt før tæt
konti før tid
attributter til sidst
Bemærk:
Hvis Konto-medlemmers beregningsrækkefølge angives manuelt som højere end Tid-medlemmers beregningsrækkefølge, evalueres kontiene efter medlemmer af den dynamiske tidsserie.