I Analysere en applikation i Smart View analyserede du en applikation i Smart View.
Nu skal du modificere en kube-outline i webinterfacet.
Opret et nyt medlem
Du begynder med at oprette et nyt medlem.
Vælg kuben Basic på siden Applikationer i applikationen Sample_Dynamic i webinterfacet.
Klik på menuen Handlinger, og vælg Outline.
Klik på Rediger.
Udvid dimensionen Scenarie ved at klikke på pilen ud for Scenarie.
Indsæt et medlem:
Klik på Rediger for at sætte outlinen i redigeringstilstand.
Udvid dimensionen Scenarie.
Vælg medlemmet Budget.
Vælg Tilføj en sideordnet under det valgte medlem under Handlinger på outline-værktøjslinjen,
Indtast medlemsnavnet Prognose, og tryk på Tab.
Vælg konsolideringsoperatoren tilde (~) på listen.
Medlemmet Prognose bliver ikke aggregeret med de øvrige medlemmer i dimensionen.
Lad datalagertypen være Gem data, eftersom brugerne skal kunne indtaste prognosedata.
Klik på Gem.
Udfyld medlemmet Prognose med data
For at udfylde medlemmet Prognose med data opretter vi et beregningsscript og beregner prognosedata.
Vælg kuben Basic i applikationen Sample_Dynamic i webinterfacet på siden Applikationer, klik på menuen Handlinger, og vælg derefter Inspicer.
Vælg fanen Scripts med Beregningsscripts valgt i dialogboksen Grundlæggende, og klik på for at tilføje et beregningsscript.
Indtast salesfcst
i feltet Scriptnavn.
Indtast en enkel formel i feltet Scriptindhold:
Forecast(Sales=Sales->Actual*1.03;)
Salgsprognosen er lig med det faktiske salg multipliceret med 1,03, hvilket udfylder medlemmet Prognose for Salg med en værdi, som er 3 % højere end det faktiske salg.
Klik på Gem og luk.
Luk databasefremviseren ved at klikke på Luk, indtil alle faner er lukket.
Udfør scriptet
Beregningsscripts udføres som job.
Klik på Nyt job, og vælg Kør beregning.
Vælg applikationen Sample_Dynamic i feltet Applikation i dialogboksen Kør beregning.
Bemærk, at feltet Database automatisk udfylder kuben Basic.
Vælg det salesfcst-beregningsscript, som du oprettede, i menuen Scripts.
Klik på OK.
Klik på Opfrisk for at se, at jobbet fuldføres.
I Analysere prognosedata i Smart View skal du analysere de nye prognosedata i Excel. Men lad os først kigge nærmere på håndtering af job.