Brug dette workflow for at gøre det muligt for Essbase at oprette forbindelse til enhver JDBC-datakilde ved hjælp af drivere, som du uploader til Essbase-serveren.
Hvis du er Essbase-ibrugtagningsadministrator, kan du konfigurere Essbase til at bruge dine foretrukne drivere, som du uploader til Essbase-servermaskinen. Oracle har testet Essbase-JDBC-forbindelsen ved hjælp af Oracle-drivere. Hvis du vil bruge JDBC-drivere fra andre leverandører, kan du i driverdokumentationen se krav til angivelse af URL'en og legitimationsoplysningerne for din JDBC-datakilde. I forbindelse med eventuelle trin med relation til ydeevne henvises til leverandørens dokumentation til JDBC.
Bemærk:
Kontroller, at den JDBC-driver, som du bruger sammen med Essbase, overholder setFetchSize-metoden til styring af hukommelsesforbrug under behandling af resultatsættet. For at opnå optimal ydeevne ved processer til dataindlæsning og opbygning af dimensioner henter Essbase 1000 records pr. netværksopkald.
Sådan konfigurerer du Essbase til at bruge generiske JDBC-drivere:
Opret forbindelse til Essbase-servermaskinen ved hjælp af SSH.
Opret manuelt kataloget drivers
i <Produktstartside til Essbase> på serverinstansen.
Sørg for, at drivers
udelukkende består af små bogstaver, da der skelnes mellem store og små bogstaver i stien.
Download de JAR-filer for JDBC-driveren, som du vil bruge, fra leverandørens site.
Den Oracle Database JDBC-driver, der understøttes af Essbase, er ojdbc8.jar
.
Hvis du bruger Autonomous Data Warehouse, skal du downloade det fulde arkiv (ojdbc8-full.tar.gz
), som indeholder Oracle JDBC Thin-driveren og de tilhørende JAR-filer.
Upload JAR-filerne for JDBC-driveren til kataloget drivers
på Essbase-instansen.
Upload kun én version af hver databasedriver til kataloget drivers
. Du skal for eksempel ikke uploade både sqljdbc41.jar
og sqljdbc42.jar
, da Essbase i så fald bruger den ældste (fordi den står først i CLASSPATH).
Hvis du bruger Autonomous Data Warehouse, skal du trække arkivet (ojdbc8-full.tar.gz
) ud og flytte alt indholdet direkte til kataloget drivers
(ikke en undermappe).
Opret forbindelser til JDBC-drivere.
Klik på Kilder i Essbase-webinterfacet og derefter på Forbindelser.
Eller start på siden Applikationer i stedet for siden Kilder, hvis du vil definere forbindelsen og datakilden på applikationsniveau i stedet for globalt, klik på et applikationsnavn, og klik derefter på Kilder.
Klik på Opret forbindelse, og vælg JDBC.
For at finde JDBC-driveren søger Essbase i mappen drivers
. Hvis der ikke findes nogen jar
-filer, returnerer Essbase fejlen Klasse ikke fundet (eller kunne ikke indlæse driver), når du tester forbindelsen.
På skærmen Opret forbindelse skal du gøre følgende:
Indtast et navn til JDBC-forbindelsen. For eksempel Oracle JDBC.
Angiv JDBC-forbindelsesstrengen i feltet URL. For eksempel jdbc:oracle:thin:@myserver.example.com:1521/orclpdb.example.com
. Få oplyst JDBC-forbindelsesstrengen hos JDBC-udbyderen.
Syntaksformatet ovenfor gælder kun for Oracle Database. Se Flere forbindelseseksempler for generiske JDBC-drivere, hvis du arbejder med andre udbydere.
Angiv legitimationsoplysningerne for en bruger, som har autoriseret adgang til databasen, i felterne Bruger og Adgangskode.
Angiv det fuldt kvalificerede klassenavn på JDBC-driveren i feltet Driver. For eksempel oracle.jdbc.driver.OracleDriver
.
For Oracle-drivere skal du angive URL'en ved hjælp af følgende retningslinjer for syntaks:
Hvis Oracle Database er registreret med en listener, kan du bruge servicenavnet i URL'en i stedet for SID'et og bruge kort syntaks jdbc:oracle:thin:@<host>:<port>/<servicename>
. Eksempel:
jdbc:oracle:thin:@myserver.example.com:1521/orclpdb.example.com
I følgende eksempel bruges servicenavnet med lang syntaks.
jdbc:oracle:thin:@(DESCRIPTION=(ADDRESS=(host=myserver.example.com)(protocol=tcp)(port=1521))(CONNECT_DATA=(SERVICE_NAME=orclpdb.example.com)))
Hvis du vil bruge Oracle System ID (SID), som entydigt identificerer databasen, skal du bruge syntaksen jdbc:oracle:thin:@<host>:<port>:<SID>
. For eksempel
jdbc:oracle:thin:@myhost:1521:orcl
Hvis du bruger Autonomous Data Warehouse, skal du i URL-syntaksen inkludere TNS_ADMIN-miljøvariablen, der angiver stien til wallet'en. Denne wallet kan være overalt på Essbase-servermaskinen, men du skal angive den fulde sti med en syntaks ligesom jdbc:oracle:thin:@database_service_name?TNS_ADMIN=walletpath
.
Linux-eksempel
jdbc:oracle:thin:@adwsql_low?TNS_ADMIN=/scratch/oracle_home/dist/essbase/drivers/adwConn
Windows-eksempel
jdbc:oracle:thin:@adwsql_low?TNS_ADMIN="C:\\Oracle123\\Middleware\\Oracle_Home\\essbase\\drivers\\adwConn"
Eksempel på en OCI-ibrugtagning
jdbc:oracle:thin:@adwsql_low?TNS_ADMIN=/u01/data/essbase/catalog/users/firstname.lastname@example.com/adwconn
Eksemplerne ovenfor virker kun for Oracle Database. Se Flere forbindelseseksempler for generiske JDBC-drivere, hvis du samarbejder med andre udbydere.
Klik på Test for at validere forbindelsen, og klik på Opret, hvis testen lykkes.
Verificer, at forbindelsen er oprettet og vises på listen over forbindelser.
Opret datakilder via de generiske JDBC-driverforbindelser.
Klik på Datakilder, og klik på Opret datakilde.
Vælg navnet på den forbindelse, som du lige har oprettet, for eksempel Oracle JDBC, på rullelisten Forbindelse. Forbindelser på applikationsniveau har applikationsnavnet som præfiks i formatet appName.connectionName.
Angiv et navn til datakilden, for eksempel OracleDB_Datasource.
Du kan vælge at indtaste en beskrivelse af datakilden, for eksempel SAMPLE_BASIC_TABLE på Oracle Database.
Angiv i feltet Forespørgsel den relevante SQL-forespørgsel, der vælger de data, som du vil gøre tilgængelige i denne datakilde.
Klik på Næste. Hvis SQL-sætningen kan udføre en korrekt forespørgsel på en tabel, vises kolonnerne fra forespørgslen med udfyldte værdier.
Rediger eventuelle numeriske kolonner til at være DOUBLE, og klik på Næste.
Rediger eventuelle yderligere kildespecifikke parametre, hvis det er relevant, og klik på Næste. Se Implementere parametre for datakilder for at få oplysninger om brug af parametre.
Gennemse eksempelpanelet. Du burde kunne se resultaterne af den forespørgsel, der har hentet data fra den eksterne kilde.
Hvis eksempelvisningen ser korrekt ud, skal du klikke på Opret for at fuldføre oprettelsen af datakilden.