Dele filer

Du kan dele et link til en fil, så andre kan få adgang til denne ene fil, men ikke andre filer i mappen. Og afhængig af den app, som du bruger, kan du muligvis sende en fil direkte til en anden. Når du for eksempel bruger en mobilenhed, kan du vælge at sende en fil til en anden.

Oprette links

  • Browser:
    1. Vælg filen, og vælg Del link i genvejsmenuen, eller klik på Ikonet Del på handlingslinjen.
    2. Vælg typen af link (medlem eller offentligt). Du kan ikke oprette medlemslinks for filerne i rodmappen.

      Bemærk: Hvis du opretter et medlemslink, er adgang til filen baseret på brugerens rolle for mappen. Hvis du opretter et offentligt link, er adgang til filen baseret på den rolle, der er angivet som systemstandard af administratoren eller af indstillingen for den overordnede mappe. Rollen vises nederst i dialogboksen. Hvis du vil ændre rollen, skal du klikke på Rediger linkvalg og vælge en ny rolle.

    3. Hvis du vil sende linket til brugerne i en e-mail, skal du indtaste brugernes navne eller e-mailadresser.
    4. Linkvalg, for eksempel adgangstypen for denne mappe og udløbet (for offentlige links), vises nederst i dialogboksen. Hvis du vil ændre disse valg, skal du klikke på Rediger linkvalg.
      • For medlemslinks kan du vælge, om filen åbnes online eller downloades til brugerens computer. Hvis du vælger, at den åbnes online, er brugernes adgang baseret på deres rolle for den overordnede mappe.
      • For offentlige links kan du vælge et tidligere oprettet offentligt link, ændre tilladelsen, vælge, om alle har adgang til filen eller kun registrerede brugere, angive en udløbsdato og angive en adgangskode for at begrænse adgang til linket.

    Du kan kopiere linket og bruge det et andet sted eller indtaste en e-mailadresse for at sende linket direkte til nogen med en valgfri note om linket.

  • Desktop-app: Vælg filen i din Oracle Content-mappe, og højreklik. Du kan bruge valget Kopier link i Oracle Content-kontekstsektionen for hurtigt at oprette et offentligt standardlink og kopiere det til din udklipsholder, så du kan bruge det, når du har brug for det. Eller du kan vælge Del link. En dialogboks åbner, hvor du kan vælge at oprette et medlemslink eller et offentligt link eller åbne dit e-mailprogram for at sende linket i en e-mail. Når du opretter et offentligt link, kan du bruge standarderne eller klikke på Rediger linkvalg for at angive en adgangskode, udløbsdato og så videre. Du kan også kopiere linket. som du opretter, og bruge det andre steder.
  • Mobilenhed: Tryk på ikonet Flere handlinger (Android) eller ikonet Flere (iOS). Tryk på Del link. Tryk på Vælg eksisterende link for at se tilgængelige links og medlemslinks. Når du bruger et medlemslink, kan du vælge at bruge en app til at downloade filen eller kopiere linket til brug i en anden app. Hvis du vil oprette et nyt offentligt link, skal du indtaste de nødvendige detaljer. Klik derefter på Opret, og vælg den app, som du vil bruge til at dele linket.

Se Oversigt over deling for at få detaljer om medlemslinks og offentlige links.

Konfigurere adgang til links

Hvis du vil konfigurere adgang til mappelinks, skal du åbne mappeegenskaberne i desktop-appen eller browseren. Klik på Deling, og juster værdierne efter behov:

  • Hvis du ikke vil tillade offentlige links for en individuel mappe og dens elementer, skal du deaktivere muligheden for valg af offentlige links.
  • Du kan ændre den rolle, der automatisk tildeles brugerne, når der oprettes offentlige links, ved at vælge en ny rolle på rullelisten. Du vælger måske standardrollen Læser for de fleste af dine mapper, men for én mappe vil du vælge standardrollen Downloader. Dette hjælper dig med at tilpasse links funktionsmåde for bestemte mapper.