7 Håndtering af dine procedurer

På siden Procedure kan du oprette dine procedurer og senere redigere dem, hvis kravene ændres. Hvis du skal håndtere flere procedurer, kan du bruge filterfunktionen på denne side til nemt at finde dem efter kontekst. Hvis du vil oprette en ny procedure, som er baseret på en eksisterende, skal du bruge kopieringsfunktionen. Du kan også flytte procedurer til en anden placering ved hjælp af eksport- og importfunktionerne.

Du kan gøre følgende, hvis du allerede har oprettet nogle procedurer:

Filtrere en procedure

Hvis du håndterer mange procedurer, kan det måske være nyttigt for dig at begrænse procedurelisten ved at filtrere den. Filtrering gør det nemt og hurtigt for dig at finde en procedure, når du skal bruge den.

Sådan filtrerer du en procedure:
  1. Naviger til procedureruden til venstre på siden Capture-procedurer.
  2. Angiv det fulde navn på proceduren i feltet Filter, eller brug % som jokertegn for at matche et eller flere tegn. Du kan for eksempel indtaste %capture% for at se procedurer med capture i navnet eller beskrivelsen. Der skelnes mellem store og små bogstaver i filtre.
    De procedurer, der matcher det angivne filter, vises i tabellen under feltet Filter.

Redigere en procedure

Når du har oprettet en procedure, kan du når som helst redigere procedurens navn og beskrivelse.

Sådan redigerer du en procedure:
  1. Naviger til procedureruden til venstre på siden Capture-procedurer.
  2. Vælg den procedure, som du vil redigere, og klik på Rediger procedure.
  3. Ændr procedurens navn og din beskrivelse af proceduren i dialogboksen Rediger navn og beskrivelse på procedure.
Ændringerne vises i tabellen med procedurer.

Du kan redigere konfigurationsindstillingerne på fanerne, der vises i højre side, når en procedure er åben.

Slette en procedure

Når du sletter en procedure, fjernes alle dens batchdata og konfigurationer, herunder metadata, profiler og processorjobs. Hvis du sletter en procedure, mens dens batches behandles, slettes disse batches også.

Sådan sletter du en procedure:
  1. Naviger til procedureruden til venstre på siden Capture-procedurer.
  2. Vælg den procedure, som du vil slette, og klik på Slet procedure. Når du bliver bedt om det, skal du bekræfte, at du vil slette proceduren.

Kopiere en procedure

Du kan kopiere en procedure, hvis du vil bruge den som udgangspunkt for en ny procedure og derefter ændre konfigurationen af den efter behov. Dette giver dig mulighed for hurtigt at konfigurere procedurer, der ligner hinanden.

Sådan kopierer du en procedure:
  1. Naviger til procedureruden til venstre på siden Capture-procedurer.
  2. Vælg den procedure, som du vil kopiere, og klik på Kopier procedure.
  3. Ændr procedurens navn og beskrivelse i dialogboksen Kopier procedure.
Proceduren vises på listen over procedurer til venstre.

Validere en procedure

Du kan diagnosticere eventuelle fejl i dine procedurer ved at køre en validering gennem ikonet Valider en procedure på procedureværktøjslinjen.

Du kan validere flere procedurer ved at vælge dem samtidigt i procedureruden til venstre. Sådan validerer du en procedure:
  1. Naviger til procedureruden til venstre på siden Procedurer.
  2. Vælg den procedure, som du vil validere, og klik på ikonet Valider procedure på værktøjslinjen. Du kan køre valideringen på forskellige elementer i din procedure.

    Valideringsproblemer vises i kolonnen Meddelelser i dialogboksen Problemer med at validere procedure. Nogle eksempler på validering: Om korrekt informationsbasetype er valgt i bekræftelsesprofilen, om en importeret procedure har fejl som for eksempel manglende indholdstyper og mappinger, tegnuoverensstemmelse mellem navne på aktivtyper, som de er konfigureret i informationsbasen og proceduren, med videre. Da meddelelserne kan være lange, vises den fulde meddelelse under tabellen under Valideringsmeddelelse i dialogboksen, når du vælger meddelelsen.

  3. Luk dialogboksen efter gennemgang af problemerne.

    Bemærk:

    E-mailvalideringen kan rapportere en gyldig e-mail, hvis adgangskoden lige er ændret (inden for det sidste minut eller to).

Eksportere eller importere en procedure

Du kan eksportere og importere procedurer på tværs af forskellige miljøer, for eksempel til udvikling, test og produktion. Når du importerer en procedure, skal du kontrollere, at dens identifikator er entydig.

Sådan eksporterer og importerer du en procedure:
  1. Naviger til procedureruden til venstre på siden Capture-procedurer.
  2. Vælg den procedure, som du vil eksportere, og klik på Eksporter en procedure på værktøjslinjen.

    XML-konfigurationsfilen til din procedure downloades til din lokale computer. Du kan ændre navnet på proceduren i filen, hvis du ønsker det.

  3. I dit andet system skal du åbne siden Capture-procedurer og klikke på Importer procedure på værktøjslinjen.
  4. Klik på Vælg fil i dialogboksen Importer procedure, og vælg XML-filen for den procedure, som du vil importere.
  5. Indtast et meningsfuldt navn og en beskrivelse i felterne Navn og Beskrivelse, og klik derefter på Behandl.
    Der vises en meddelelse om, at importen er fuldført.
  6. Klik på Luk.
    Proceduren inkluderes på procedurelisten til venstre.