Hvis du vil oprette et site, skal du vælge en skabelon, navngive sitet og tilføje indhold. Hvis styring er aktiveret, kan du først tilføje indhold, når du har afsendt din siteanmodning, og anmodningen er godkendt.
Hvis du opretter et virksomhedssite, der gør det muligt at bruge aktiver og flersprogede sites, knyttes dit site til en informationsbase, en lokaliseringspolitik og eventuelt et standardsprog. Hvis der ikke er nogen tilgængelig informationsbase og lokaliseringspolitik, skal du oprette dem eller bede din indholdsadministrator om at oprette dem for dig.
Bemærk:
I Oracle Content Management Starter Edition er oversættelser ikke tilgængelige, styring kan ikke aktiveres, og der kan kun oprettes ét site. Hvis du vil have et komplet funktionssæt og ubegrænsede sites, skal du opgradere til Oracle Content Management Premium Edition.
Bemærk:
Brug ikke følgende navne til skabeloner, temaer, komponenter, sites eller sitesider: authsite, content, pages, scstemplate_*, _comps, _components, _compsdelivery, _idcservice , _sitescloud, _sitesclouddelivery, _themes, _themesdelivery. Du kan ganske vist bruge følgende navne til sitesider, men ikke til skabeloner, temaer, komponenter eller sites: documents, sites.
Hvis siteanmodningen kræver godkendelse, sendes der en e-mail til den person, som skal godkende den. Hvis den godkendes, modtager du en e-mail om, at den er godkendt, og sitet oprettes. Hvis anmodningen afvises, modtager du en e-mail om, at den er afvist. Du kan se dine ventende anmodninger på siden Sites ved at vælge Anmodninger i filtermenuen. Hvis anmodningen blev afvist, vises der en meddelelse med en begrundelse for afvisningen, så du kan løse problemet og derefter igen afsende din anmodning.
Hvis siteanmodningen er angivet til at blive godkendt automatisk, oprettes sitet automatisk. En statuslinje viser navnet på det nye site og status for oprettelsen. Når sitet er oprettet, vises dets navn på listen over sites, og dets status er offline.
Hvis du har oprettet et virksomhedssite, oprettes der en tilsvarende sitesamling i den informationsbase, som du valgte. Hvis du deler sitet med en bruger, har brugeren de samme tilladelser til den tilknyttede samling.
Når dit site er oprettet, kan du dele sitet, ændre sikkerheden, tilføje og redigere indhold, publicere sitet og sætte det online. Se Håndtere sites og siteindstillinger og Redigering af sites.