Oracle Content Management kan integrere oversættelsesconnectorer for tredjepartsudbydere af maskinoversættelse eller manuelle oversættelsestjenester.
Bemærk:
Hvis du bruger Oracle Content Management Starter Edition, er oversættelsesconnectorer ikke understøttet. Hvis du vil udnytte det komplette funktionssæt, skal du opgradere til Premium Edition.Oversættelsesconnectorer skal være oprettet, konfigureret og aktiveret af en administrator, før de gøres tilgængelige. Som standard er en oversættelsesconnector fra Lingotek tilgængelig, men du skal have en Lingotek-konto for at konfigurere og aktivere den. Hvis du vil se en liste over tilgængelige oversættelsesconnectorer, skal du klikke på Integrationer i administrationsområdet af sidemenuen og vælge Oversættelsesconnectorer i sidemenuen.
Oprettelse, konfiguration og aktivering af en oversættelsesconnector
Før en oversættelsesconnector kan aktiveres, skal connectoren være konfigureret med de relevante kontooplysninger, som kræves af oversættelsestjenesten. Som standard er Lingotek tilgængelig som en oversættelsesconnector, men du skal have en Lingotek-konto for at konfigurere og aktivere den. Oracle Content Management leverer et link til at anmode om en prøvekonto fra Lingotek.
Klik på Integrationer i administrationsområdet af sidemenuen, og vælg Oversættelsesconnectorer i sidemenuen.
Klik på Opret for at oprette en ny connector, eller vælg den oversættelsesconnector, som du vil konfigurere, og klik på Rediger.
Indtast de oplysninger, som kræves af oversættelsestjenesten. For eksempel har Lingotek-connectoren fanen Ekstra felter, der kræver et ihændehavertoken og en workflow-profil, som begge leveres af Lingotek.
Du kan eventuelt vælge ekstra datafelter, som kan være tilgængelige fra oversættelsestjenesten, som du vil føje til alle dokumenter i oversættelsesjobbet. F.eks. tillader Lingotek et givent sæt metadata som forfaldsdatoer og indkøbsordrer, der skal angives i hvert dokument i oversættelsessættet.
Når oversættelsesconnectoren er konfigureret, skal du klikke på Gem for at returnere til siden Integrationer og klikke på Aktiver.
Tilføj connectoren til en informationsbase.