Med funktionen Importprocessor kan du automatisere masseimport af dokumenter fra e-mail, netværksmapper eller listefiler i en Content Capture-procedure.
Se følgende for at få oplysninger om importbehandling, og hvordan du kan konfigurere den til at automatisere masseimport af dokumenter:
Importprocessoren gør det muligt for dig at automatisere masseimport af dokumenter (billede og ikke-billede) i Oracle Content Management fra e-mail, netværksmapper eller listefiler.
Vigtige indstillinger for importprocessorjob
Du kan anvende importprocessorens automatiserede import af billeder og andre elektroniske dokumenter i Content Capture på for eksempel multifunktionelle enheder, billeder, der er scannet ved hjælp af tredjepartssoftware, og dokumenter, der er sendt som e-mailvedhæftninger.
E-mailkilde: I forbindelse med et processorjob for en e-mailkilde importerer importprocessoren filer, der er vedhæftet i indgående e-mailmeddelelser, til Content Capture. Den kan også importere e-mailens brødtekst og hele e-mailmeddelelsen.
Mappekilde: Under et mappekildeprocessorjob overvåger importprocessoren en importmappe og importerer alle filer med en angivet filmaske, som den finder.
Listefilkilde: Importprocessoren overvåger en importmappe og læser en listefil (tekstfil), der indeholder poster, som identificerer hver af de filer, der skal importeres, nul eller flere vedhæftningsfiler, der skal importeres, og eventuelt metadataværdier, der skal tildeles til filen.
Vigtige punkter om importbehandling
I modsætning til de andre batchprocessorer, der behandler batches, som er sat i kø, udfører importprocessoren polling med et angivet interval (lige fra hvert 30. sekund til én gang om dagen), hvor den søger i den angivne kilde efter filer, der skal importeres, og begynder at behandle dem, hvis den finder nogen.
For en e-mailkilde kan du angive e-mailkonti, som skal overvåges, og e-mailmeddelelser og/eller -vedhæftninger, som du vil importere.
For et listefiljob kan du identificere den mappe og de listefiler, som skal læses.
For et mappeimportjob kan du identificere den mappe og de filtyper, som skal importeres.
Undlad at foretage større ændringer af procedureelementerne i et importprocessorjob, mens det er online. Hvis du for eksempel ændrer eller fjerner metadatafelter, der bruges af jobbet, opstår der fejl, fordi dataene i batchen ikke længere matcher indstillingerne for jobbet.
Når du redigerer processorjobindstillinger, skal du køre klienten for at se importerede batches. Du skal opfriske batchlisten i klienten for at se nyligt importerede batches.
Konfigurationssiderne for den valgte procedure vises til højre.
Åbn fanen Opsaml for proceduren.
Klik på i tabellen Importprocessorjob for at oprette et nyt job. Hvis du vil redigere et eksisterende job, skal du vælge det og klikke på
.
Du kan også kopiere et importprocessorjob ved at vælge det, klikke på og derefter indtaste et nyt navn, når du bliver bedt om det. Når du kopierer et job, kan du hurtigt duplikere og modificere det.
Vælg indstillinger på siden Generelle indstillinger.
Indtast et navn i feltet Importjobnavn og et præfiks i feltet Batchpræfiks. Importerede batches navngives med dette præfiks efterfulgt af et tal, der øges ved hver ny batch.
Angiv en kilde til importerede filer i feltet Importkilde: E-mailkilde, Mappekilde eller Listefilkilde.
Den kilde, som du vælger, bestemmer, hvilke indstillinger der vises på siden Importkildeindstillinger.
For Mappekilde eller Listefilkilde skal du i feltet Importfrekvens angive det tidsinterval, med hvilket importprocessorjobbet kontrollerer, om der er filer at importere. Du kan vælge hvert 30. sekund, hvert minut, hvert 5. minut, hvert 15. minut, hvert 30. minut, hver time eller hver dag. Hvis du angiver hver dag, skal du angive et klokkeslæt i felterne Klokkeslæt ,Time og Min..
Angiv andre indstillinger på siden, for eksempel angivelse af en standard-batchstatus eller -prioritet, som tildeles til batches, når de oprettes.
På siden Billedindstillinger skal du angive indstillinger for, hvordan importerede billedfiler formateres og valideres.
Angiv valget Bevar billedfiler for at bevare billedfiler og tillade, at importprocessoren importerer billeder uden at udføre nogen form for billedbehandling. Hvis du angiver dette valg, deaktiveres alle andre valg på denne side automatisk. Du vil ikke kunne redigere billedfildokumenter, der bevares (for eksempel vedhæfte, slette eller flytte sider).
I feltet Reducer billedstørrelse skal du angive, hvordan billeder skal konverteres, enten ved at bevare deres billedformat (Ingen), konvertere til gråtoner (Reducer farve til 8-bit gråtoner) eller konvertere begge dele til sort-hvid (Reducer farve eller gråtoner til sort-hvid).
I feltet JPEG-billedkvalitet skal du angive en værdi mellem 0 og 99, hvor 99 er den højeste kvalitet og 85 er standardindstillingen. Dette felt er ikke relevant for billeder i sort-hvid.
Indtast en værdi for filstørrelse (i byte) i felterne Bytetærskel for tom side for sort-hvid og Bytetærskel for tom side for farve eller gråtoner. Et billede, hvis størrelse er mindre end eller lig med tærsklen, anses som en tom side og slettes derfor.
Bemærk:
Den anbefalede værdi for sort-hvide billeder (200 x 200 DPI) er 1500. Med denne indstilling kan der normalt skelnes mellem en tom side og en side med en lille mængde tekst.På siden Dokumentprofil skal du konfigurere indstillinger med relation til tildeling af metadata til importerede dokumenter. Se Konfigurere metadatatildeling under import.
Konfigurer kildespecifikke indstillinger på siden Importkildeindstillinger.
Se Konfigurere import af e-mailmeddelelser og e-mailvedhæftninger, hvis det drejer sig om jobs med e-mailkilde.
Se Konfigurere filimport fra en mappe, hvis det drejer sig om jobs med mappekilde.
På siden Efterbehandling skal du angive, hvad der skal ske, når importbehandling er fuldført. Se Konfigurere efterbehandling af et importprocessorjob.
Gennemgå indstillingerne på siden Oversigt over importjob, og klik på Afsend.
Du kan nu teste det importprocessorjob, som du har oprettet, ved at angive frekvensen til at være hvert 30. sekund og overvåge mappen eller e-mailkontoen for at se behandlingsaktiviteten.
Når du sletter et importjob, overvåger importprocessoren ikke længere filer med den angivne frekvens. Hvis importjobs er online, kører de med det interval, der er angivet i feltet Importfrekvens på siden Generelle indstillinger for jobbet. Du kan stoppe jobbet midlertidigt (bringe det offline) eller ændre et deaktiveret job, så det kører igen.
Brugere importerer ofte billeddokumenter, der indeholder tomme sider. Du kan konfigurere Content Capture, så tomme sider fra dokumenter automatisk registreres og slettes. Det eneste, du behøver at gøre, er at angive en tærskelstørrelse for filer, så et billede med en størrelse, der er mindre end eller lig med denne værdi, regnes for at være en tom side.
Importprocessoren importerer filer, der er vedhæftet i indgående e-mailmeddelelser, samt e-mailelementer som emne og brødtekst til Content Capture. Hver importeret e-mailmeddelelse bliver en batch med e-mailelementer, for eksempel vedhæftninger, brødtekst eller hele e-mailmeddelelsen, oprettet som separate dokumenter i batchen.
Sådan konfigurerer du indstillinger for e-mailimportprocessorjob:
Hvis du vil tilføje, redigere eller kopiere et importprocessorjob, skal du vælge Mailkilde i feltet Importkilde på siden Generelle indstillinger.
Du konfigurerer e-mailimport ved at vælge siden Importkildeindstillinger.
Forbindelsesprotokol | Tilgængelige valg | Værdi |
---|---|---|
Standard-IMAP-e-mailserver | Standard-IMAP-e-mailserver | Indtast et DNS-navn eller en IP-adresse. For eksempel emailserver.example.com . Denne e-mailserver skal understøtte TLS 1.2 eller højere og acceptere forbindelser via porten 993. |
Microsoft Exchange-webtjenester | Type af Exchange-tjeneste: Basisautentificering. Kun ID-oplysninger til e-mailkonto. | Indtast URL'en til Microsoft Exchange-webtjenesten i følgende format: https://<hostname>/ews/exchange.asmx . For eksempel https://outlook.office365.com/ews/exchange.asmx . |
Microsoft Exchange-webtjenester | Type af Exchange-tjeneste: OAuth. ID-oplysninger til e-mailkonti plus Exchange Online-nøgler |
|
Google Mail (OAuth) | Google Mail (OAuth) | Se Konfigurere Google Mail (OAuth) til e-mailimport. |
Klik på i tabellen E-mailkonti, der skal behandles. Indtast en e-mailadresse og en adgangskode i dialogboksen Tilføj/rediger e-mailkonto for at give jobbet adgang til e-mailkontoen.
Klik på Verificer for at bekræfte, at Content Capture kan oprette forbindelse til e-mailserveren ved hjælp af de angivne kontooplysninger. Inkluder yderligere e-mailkonti, hvis der er behov for det.
Angiv, hvor og hvordan du vil søge efter e-mailmeddelelser og/eller vedhæftninger, på fanen Meddelelsesfiltre.
Indtast en eller flere mapper, som du vil søge i for de angivne e-mailkonti, i feltet Mapper, der skal behandles. Standardværdien er serverens indbakke. Hvis du angiver flere mapper, skal du adskille dem med et ; (semikolon). Du angiver undermapper ved at inkludere en stiafgrænser, der kan bruges til mailserveren, for eksempel en / (skråstreg), som i mappe/undermappe.
Content Capture behandler som standard alle e-mails i den angivne mappe, medmindre der anvendes et meddelelsesfilter på jobbet. Du kan eventuelt vælge feltet Aktiveret i tabellen Meddelelsesfiltre for hvert e-mailelement, der skal søges efter, og derefter indtaste de tegn, der skal søges efter, i feltet Felt indeholder.
Hvis du for eksempel vil søge efter e-mails, hvis emne eller brødtekst indeholder ordet payment, skal du vælge Aktiveret for begge søgefelter, inkludere payment
i hver indtastning i Felt indeholder og vælge søgeoperatoren Eller.
Vælg den søgeoperator, der skal bruges til de angivne meddelelsesfiltre, i feltet Søgeoperatorer: Og (standard) importerer kun, hvis alle søgekriterier matcher, mens Eller importerer, hvis et af søgekriterierne matcher.
Angiv, hvordan e-mailmeddelelser og deres vedhæftninger skal behandles, på fanen Behandling. Du kan angive, hvilke oplysninger der skal inkluderes, og hvilken prioritet batches skal have tildelt, på basis af e-mailprioriteten.
Angiv, om filen med meddelelsens brødtekst skal importeres, under Valg for e-mailmeddelelser. Angiv dens importformat (tekst eller EML), og om den skal inkluderes, når der ikke er nogen vedhæftninger, samt om hele e-mailmeddelelsen (herunder vedhæftninger) skal importeres som en EML-fil.
Angiv vedhæftningsfiler på basis af deres filmasker i feltet Medtag vedhæftninger, der matcher denne/disse maske(r). Du kan indtaste flere filmasker adskilt af komma eller semikolon. Du kan for eksempel inkludere alle PDF-filer (*.pdf).
Angiv vedhæftningsfiler, der skal udelades på basis af deres filmasker, i feltet Udelad vedhæftninger, der matcher denne/disse maske(r). Du kan indtaste flere filmasker adskilt af komma eller semikolon.
Vælg eventuelt Efterbehandl altid, når vedhæftninger ikke matcher maske(r) for altid at efterbehandle e-mails, når vedhæftninger ikke matcher maske(r), der er angivet i felter, Medtag vedhæftninger, der matcher denne/disse maske(r) og Udelad vedhæftninger, der matcher denne/disse maske(r). Hvis dette felt er aktiveret, og vedhæftningerne ikke matcher den eller de angivne masker, anses e-mailimporten for at være fejlet, og den efterbehandles i henhold til de indstillinger, som du angiver under feltet Ved fejlet import på fanen Efterbehandling.
Bemærk:
Feltet Efterbehandl altid, når vedhæftninger ikke matcher maske(r), er deaktiveret, når både feltet Importer meddelelsestekstfil og Medtag, når der ikke er nogen vedhæftninger er aktiveret.Angiv den rækkefølge, elementerne (for eksempel meddelelsens brødtekst og vedhæftninger) fra en e-mailmeddelelse skal vises i som dokumenter i importerede batches, under Dokumentsortering.
Vælg meddelelseselementer (for eksempel Modtaget dato/kl., Fra-adresse, Til-adresse, Emne og Meddelelsestekst) under Medtag i batchnote.
Du kan eventuelt tildele en prioritet til hver ny batch på basis af dens e-mailprioritet (lav, normal eller høj) under Batchprioritet. Indtast f.eks. 8 i feltet Høj for at tildele e-mails med høj prioritet en batchprioritet på 8 i Content Capture. E-mails, der ikke har fået tildelt en prioritet, behandles, som om de har prioriteten Normal.
Angiv, hvad der skal ske med e-mailmeddelelser efter udført eller fejlet import, på fanen Efterbehandling. Du kan slette meddelelser, flytte dem til en angivet mappe i e-mailkontoen eller, i tilfælde af fejlet import, forhindre, at meddelelserne slettes. Hvis jobbet for eksempel køres regelmæssigt, kan du forhindre, at importerede e-mails importeres igen, ved at flytte dem til en angivet mappe.
Udfyld andre sider for importprocessorjob som beskrevet i Tilføje eller redigere et importprocessorjob.
Du kan nu teste e-mailimportjobbet. Importprocessoren kontrollerer, om der er meddelelser i de konfigurerede e-mailkonti, og søger efter matchende e-mails i mapperne. Hvis der findes matchende e-mails, opretter importprocessoren en Content Capture-batch og et dokument for hvert af de dokumenter, der importeres fra e-mailmeddelelsen. Importprocessoren kan også udfylde metadatafelter med e-mailmetadata og slette importerede meddelelser eller flytte dem til en mappe.
Content Capture henter regelmæssigt e-mails fra den e-mailkonto, du konfigurerer på fanen E-mailkonti. Hvis du vil udløse en e-mailimport på et bestemt tidspunkt, skal du imidlertid vælge et e-mailimportjob i tabellen Importprocessorjob og klikke på ikonet . Dette ikon er deaktiveret, hvis e-mailimportjobbet er offline.
Importprocessoren bruger et listefilimportjob til at overvåge en importmappe for at registrere matchende listefiler. Den importerer de dokumentfiler, metadataværdier og vedhæftninger, der identificeres i listefilen.
Sådan konfigurerer du processorjobindstillinger for listefilimport:
Generer en listefil.
En listefil er en tekstfil, der indeholder records med afgrænsede data, der identificerer navne på og placering af filer, der skal importeres. Hver record kan også indeholde metadataværdier, som skal tildeles dokumentet eller matches mod en databasefil. Listefilen kan også indeholde en eller flere vedhæftningsrecords, som skal importeres for et dokument. Se Importere vedhæftninger under import af listefiler.
Tilføj, rediger eller kopier et importprocessorjob, hvor du vælger Listefilkilde i feltet Importkilde på siden Generelle indstillinger.
Udfyld felterne Standardlandestandard, Kodning og Standarddatoformat på siden Generelle indstillinger.
Disse felter gør det muligt for importprocessoren at læse listefiler korrekt baseret på din landestandard.
På siden Dokumentprofil skal du mappe Capture-metadatafelter til listefilværdier, hvor feltposition i listefilen identificeres ved hjælp af metadataattributterne Felt 1 - Felt n. Du kan også mappe felter på systemniveau som beskrevet i Konfigurere metadatatildeling under import.
Hvis du for eksempel skal mappe et Kunde-ID
-metadatafelt til det første felt i hver record i listefilen, skal du vælge feltet Kunde-ID
i tabellen Metadatafeltmappinger, klikke på og vælge Felt 1 i feltet Metadataattributter i dialogboksen Metadatafeltmappinger.
Udfyld indstillingerne på siden Importkildeindstillinger.
Angiv typen af filer, der skal importeres, ved at indtaste en filtype i feltet Filmaske(r). Angiv *.* for at importere alle filer. Adskil flere masker med semikolon (;).
Hvis du vil overvåge og importere filer fra undermapper til den angivne mappe, skal du markere feltet Behandl undermapper.
Angiv ved hjælp af valgmulighederne for Opret en ny batch, om der skal oprettes en ny batch for hver listefil eller mappe, der importeres. Når der oprettes en batch pr. mappe, oprettes en ny batch for hver undermappe, der behandles.
Angiv i feltet Feltafgrænser, hvordan felter afgrænses i listefilen. Brug en afgrænser, der ikke skal bruges i listefilens metadata.
Du kan for eksempel angive | (lodret streg), , (komma) eller ~ (tilde).
Angiv i feltet Maks. felter pr. dokument det maksimale antal felter i listefilen, som skal mappes til metadatafelter.
I feltet Feltposition for dokumentfil skal du angive feltpositionen i listefilen af navne på og placeringer af dokumentfiler. Du skal for eksempel indtaste 1
, hvis det første felt i hver record i listefilen identificerer en sti til og et navn på en dokumentfil.
Bemærk:
Hvis den angivne feltposition for dokumentfil ikke indeholder en sti til filen, som skal importeres, antages det, at filen er placeret i den samme mappe som den listefil, der behandles.
I Efterbehandling af listefil-felterne skal du angive, hvordan listefiler skal ændres efter import, så de ikke importeres igen, hvis jobbet køres jævnligt. Du skal med andre ord ændre listefilernes navne, så de ikke længere matcher Filmaske(r), der er angivet for jobbet. Du kan slette dem, ændre deres filtype eller føje et præfiks til dem.
I Efterbehandling af dokumentfil-felterne skal du angive, om du vil slette dokumentfiler og deres vedhæftninger fra deres angivne placering efter fuldført import.
Udfyld andre sider for importprocessorjob som beskrevet i Tilføje eller redigere et importprocessorjob.
Test listefilimportjobbet.
Når jobbet aktiveres med den angivne frekvens, undersøger importprocessoren, om mappen indeholder listefiler, der matcher den/de angivne filmaske(r), og den importerer de dokumentfiler og tilhørende vedhæftninger, som er angivet i listefilen, og udfylder eventuelt metadatafelter med listefildata og sletter eller omdøber listefilen.
Når en listefil behandles, importerer importprocessoren de dokumentfiler, metadataværdier og vedhæftninger, der identificeres i listefilen. Formatet til definition af en vedhæftning i listefilen er:
@Attachment[delimiter][Attachment Type][delimiter][Attachment File]
eller
@Support[delimiter][Attachment Type][delimiter][Attachment File]
Det anbefales at bruge kommandoen @Attachment
.
Når importprocessoren behandler en vedhæftnings-record, importerer den vedhæftningen i det dokument, der er angivet i den forrige record. Vedhæftningen må derfor ikke angives som den første record i listefilen. Hvis vedhæftningen angives som den første record, opstår der en fejl.
Eksempel 11-1 Eksempel:
Doc1.TIF|Corp 1|Invoice @Attachment|PO|PO1.TIF Doc2.TIF|Corp 2|Invoice
I eksemplet ovenfor importeres PO1.TIF
som en dokumentvedhæftning til dokumentet Doc1.TIF
. Der kan angives flere vedhæftnings-records til et dokument.
Eksempel 11-2 Eksempel:
Doc1.TIF|Corp 1|Invoice @Attachment|PO|PO1.TIF @Attachment|Contract|Contract1.PDF @Attachment|Contract|Amendment1.PDF Doc2.TIF|Corp 2|Invoice
Hvis vedhæftningsfilen er af typen TIFF og indeholder flere sider, importeres hver enkelt side som et separat batchelement og samles i en vedhæftning.
Ved et mappeimportjob overvåger importprocessoren en importmappe og importerer alle filer, den finder, som har en angivet filmaske.
Kontroller, at filimportagenten kører på computeren.Sådan konfigurerer du processorjobindstillinger for mappeimport:
Tilføj, rediger eller kopier et importprocessorjob, og vælg Mappekilde i feltet Importkilde på siden Generelle indstillinger.
Konfigurer indstillinger på siden Importkildeindstillinger.
Angiv typen af filer, der skal importeres, ved at indtaste en filtypeangivelse (for eksempel *.tiff eller *.pdf) i feltet Filmaske(r). Angiv *.* for at importere alle filer. Adskil flere masker med semikolon (;).
Hvis importprocessoren skal overvåge og importere filer fra undermapper til mappen, skal du vælge feltet Behandl undermapper.
Angiv i feltet Opret en ny batch, om der skal oprettes en ny batch for hver fil, der importeres, eller for hver mappe, der importeres. Når der oprettes en batch for hver mappe, oprettes der samtidig batches til mappernes undermapper.
Når du angiver valget Pr. mappe, aktiveres Maksimalt antal importerede filer pr. batch. Indtast et tal, der er mindre end eller lig med 500.
I feltet Klargør fil kan du eventuelt angive et filnavn, der skal være til stede i mappen (og i hver af undermapperne, hvis dette er relevant), for at mappen behandles. Dette valg udskyder behandlingen af en mappe, indtil "Klargør fil" findes. Når behandlingen er udført, slettes "Klargør fil".
Angiv den primære og sekundære sorteringstype og rækkefølgen for behandling af filer i importmappen ved hjælp af Filbehandlingsrækkefølge-felterne. Valgene for sorteringstype er følgende: Ingen (ingen sorteringstype), Filnavn, Filtype eller Dato for filændring, og valgene for sorteringsrækkefølge er: Stigende eller Faldende.
Angiv i felterne Filefterbehandling, hvordan filer skal ændres efter import, så de ikke importeres igen, hvis jobbet kører regelmæssigt. For at gøre dette skal du ændre filernes navne, så de ikke længere matcher værdien i Filmaske(r), der er angivet for jobbet. Du kan slette filer, ændre deres filtype eller føje et præfiks til dem. Du kan også foretage oprydning i behandlede undermapper ved at vælge feltet Slet behandlet undermappe, hvis den er tom.
Test mappeimportjobbet for at kontrollere, at det aktiveres med den valgte frekvens.
På siden Dokumentprofil kan du konfigurere, hvordan importjobværdier mappes til Content Capture-metadatafelter under importbehandling.
Sådan konfigurerer du metadatatildeling under import:
Vælg siden Dokumentprofil i et importprocessorjob.
Angiv en dokumentprofil, som importerede dokumenter skal tildeles, i feltet Standarddokumentprofil. Den valgte profil klassificerer dokumentet. Denne dokumentprofil er for eksempel valgt, hvis brugerne åbner batchen i klienten.
Map Content Capture-metadatafelter til værdierne for den valgte importkilde i tabellen Metadatafeltmappinger.
Vælg et Capture-felt, der skal udfyldes, i kolonnen Metadatafelt, og klik på Rediger. Uanset hvilken standarddokumentprofil der er valgt, er alle metadatafelter i proceduren tilgængelige til mapping.
Angiv indstillinger i dialogboksen Metadatafeltmappinger.
Vælg en metadataværdi for importkilden i feltet Metadataattributter. Hvis du vil udfylde med en standardværdi, skal du vælge Standardværdi i dette felt og derefter angive værdien i feltet Standardværdi.
I et mappeimportjob: Vælg blandt de mappe-, fil- eller stirelaterede attributter, der er angivet i denne tabel:
Systemattribut | Værdi for eksempelsti for fil, der eksporteres (/import/expenses/20200426/Customer1.pdf) |
---|---|
Filnavn |
Customer1.pdf |
Basisfilnavn |
Customer1 |
Filtypenavn |
|
Sti til mappe |
/import/expenses/20200426 |
Mappenavn |
20200426 |
Fuld filsti |
/import/expenses/20200426/Customer1.pdf |
Dato/klokkeslæt for filændring |
Dato/klokkeslæt for filændring - systemværdi |
Importagents værtsnavn |
Værtnavn for den computer, hvor filimportagenten er installeret. |
I et e-mailimportjob: Vælg blandt de attributter, som er angivet i denne tabel og er relateret til e-mailmeddelelser:
Systemattribut | Beskrivelse |
---|---|
Fra-navn |
Navnealias for fra-adresse |
Fra-adresse |
Afsenders e-mailadresse |
Svar til-navn |
Svar til-navn for meddelelsen |
Svar til-adresse |
Svar til-adresse for meddelelsen |
Modtagernavne |
Samling af modtagernavne for meddelelsen |
Modtageradresser |
Samling af modtageradresser for meddelelsen |
Mappe |
Mappenavn, hvorfra meddelelsen blev hentet |
Modtagelsesdato |
Dato og klokkeslæt, hvor meddelelsen blev modtaget |
Afsendelsesdato |
Dato og klokkeslæt, hvor meddelelsen oprindeligt blev sendt |
Emne |
Meddelelsens emne |
E-mailvigtighed |
Lav, normal og høj prioritetsværdi for meddelelsen |
MessageId |
Entydigt ID for meddelelsen |
I et hvilket som helst importjob: Vælg blandt almindelige systemattributter, der er angivet i denne tabel:
Systemattribut | Beskrivelse |
---|---|
Importer dato/klokkeslæt |
Dato og klokkeslæt, hvor batchen blev importeret |
Importjobnavn |
Navn, der er tildelt importprocessorjobbet |
Standardværdi |
Standardværdi, der er tildelt som angivet |
Map andre metadatafelter i tabellen Metadatafeltmappinger efter behov.
Indstillinger for efterbehandling giver dig mulighed for at styre, hvad der sker, efter at importbehandling fuldfører en batch.
Sådan konfigurerer du efterbehandling af et importprocessorjob: