Konfigurere valglister for aktivtyper

Du opretter valglister for aktivtyper på fanen Metadata. Her er de handlinger, som du kan udføre med valglister for aktivtyper:

Tilføje eller redigere valglister for aktivtyper

Når du vil oprette en valgliste for aktivtype, kan du vælge en hvilken som helst aktivtype og informationsbase, som du har adgang til. Husk, at den aktivtype, som du vælger, skal være understøttet i Content Capture. Valglister for aktivtype indgår ikke i konfigurationer af afhængige valglister.

  1. Gå til tabellen Valglister for aktivtype på fanen Metadata i din procedure, og klik på Opret valgliste for aktivtype for at tilføje en valgliste for aktivtype, eller rediger en valgliste ved at vælge den og klikke på Rediger valgliste for aktivtype.

  2. Indtast et navn (for eksempel Digital Asset Type) i feltet Valglistenavn på siden Aktivvalgliste.

  3. Vælg på rullelisten for Informationsbase den informationsbase, der indeholder de indholdselementer, som valglisten skal indeholde.

  4. Vælg aktivtyper, der oprettes i Oracle Content Management, på rullelisten Aktivtype.
  5. Vælg den aktivtype, der gemmes som dataværdien, på rullelisten Elementværdi. Dette kan være et hvilket som helst felt med aktivtypen, der matcher en af de felttyper, som understøttes i Content Capture. Aktivtypefeltet, der er valgt som elementværdien, bestemmer listens datatype (numerisk, alfanumerisk osv.), og det er derfor kun Content Capture-felter med den samme type, der kan referere til valglisten.

  6. (Valgfrit) Vælg den værdi, som skal vises, så brugeren kan vælge den, på rullelisten Visningsværdi. Værdien kan være identisk med elementværdien. Ved at undlade at indsætte en værdi angiver du, at værdien er identisk med elementværdien.

  7. (Valgfrit) I Vælg datoformat skal du vælge mellem de tilgængelige valg.
  8. (Valgfrit) Vælg Stigende eller Faldende på rullelisten Sorteringsrækkefølge.
  9. Klik på Hurtig visning af aktivopslag øverst til højre i tabellen Hurtig visning for at se matchende data. Hvis der er flere end fem aktivelementer, vises de matchende data for de fem første elementer.
  10. Klik på Afsend for at fuldføre konfigurationen.

    Den nye valgliste vises i tabellen Valgliste for aktivtype.

Slette valglister for aktivtyper

Når du ikke længere vil bruge en valgliste for aktivtype, kan du slette den, så den ikke er tilgængelig til brug i en klientprofil.

Sådan sletter du en valgliste for en aktivtype:
  1. På fanen Metadata skal du vælge den valgliste, som skal slettes i tabellen Afhængige valglister, og derefter klikke på Slet valglister for aktivtype.
  2. Klik på Ja for at bekræfte sletningen, når du bliver bedt om det.